Harakiri blev ifølge wikipedia begået af samuraierne for ikke at falde i fjendens klør!
Jeg kan høre det ske - hver gang jeg nærmer mig, kan jeg høre de trækker deres samurai-sværd frem og begår harakiri for ikke at komme med mig hjem...
Hvad jeg fabler om? Orkideer!
Jeg ELSKER orkideer - sådan en snehvid phalaenopsis, en lilla dendrobium eller en vanilie-duftende orkide. De er så smukke.
Men det er nok den eneste plante jeg ikke kan holde i live. Jeg har kogt vand og ventet tålmodigt på det var nedkølet, jeg har brugt regnvand, som jeg har ventet på fik stuetemperatur, jeg har vandet hver 10. dag i 10 minutter - ja æggeuret var i sving.
Men ikke på vilkår om de vil overleve ved mig. De får ikke direkte sol, de står ikke i vand, jeg har prøvet glemme dem, sat dem i skammekrogen - hystaderne dør.
Det har stået på i omkring otte år nu - så derfor begynder planterne begå selvmord når jeg nærmer mig - sådan føles det ihvertfald. Øv! Jeg har lige smidt fire mere ud!
Nå - forleden faldt jeg over ny inspiration. Vi skal alligevel igang med at istandsætte stakittet mellem terrasse og vej, og så fandt og huggede jeg inspiration hos Frøken Solhat - så når stakittet bliver sat i stand, og der alligevel skal indsættes vandrette støttebjælker, skal de da bruges som en slags indbyggede hylder. Det er da så oplagt som noget kan være!
Ser for mig et stakit med små potter, sjove sten, klunsede vaser og andre sjove sager. En slags amagerhylde på terrassen om man vil.
Nu MÅ den der sibiriske kulde godt snart forføje sig, så vi kan komme ud og i sving!
God weekend!
Visner de eller afblomstrer de? Vedbliver bladene med at være grønne? Mine afblomstrer og så kan der gå måneder, hvor de nærmest er i dvale og lige pludselig kommer der en blomsterstængel.
SvarSletDe dør, slet og ret.
SletDen første orkide havde jeg stående i 3-4 år efter afblomstring og så smed jeg den ud, der kom aldrig skyggen af nye blomster.
Dem jeg lige har smidt ud stod med brune, visne blade.
Pt står der en del i "skammekrogen" som står med fine grønne blade, de sætter flere blade, flere rødder - men nul blomster! Nu må vi se, hvor længe de sidste overlever.
Et par stykker var ellers ved at sætte nye skud, men pludselig dør de nye skud!
Hystade-teen-age-planter!
Jeg ved fra min plantepige at orkideer er meget følsomme overfor kulde. Der skal ikke ret meget til før de går til. De kan se meget fine ud når man køber dem, men hvis de først har fået kulde er skaden sket. Så måske er det slet ikke dig de ikke kan lide :o) men den behandling de har fået på turen hjem til dig :o))
SvarSletDesværre dør de uafhængigt af kulde. De senest afgået ved døden er et par år gamle, og den der smidder skuddene lige nu, blev købt i oktober sidste år på planteskolen. Så kulden her og nu, kan jeg desværre ikke give skylden
Slet