mandag den 9. april 2012

Endnu en gang...

Minder min have mig om, at jeg ikke kan styre og planlægge alt...

Jeg havde regnet med at lægge liljeløg næste søndag, når jeg nok alligevel ikke er meget værd (skal til "Pagne-Party" lørdag aften med to skønne kvinder...)

Men da jeg lige ville kigge til de overvintrende løg havde de fine skud en del cm over jorden allerede... Så måtte hellere få dem plantet om i nye krukker så hurtigt som muligt, inden de voksede alt for meget.

Samtidig skyndte jeg mig at lave lidt om på "krukke-puslespillet" fordi to af krukkerne har vist sig være for store til syv liljeløg, mens en anden for lille til igen syv liljer.

Fordelen er så, at de hvide liljer nu er i en zinkbalje som dermed også er i en lavere vægtklasse end en krukke af ler, når liljerne til vinter skal opbevares i garagen.
De fine grønne/rødlige skud er de "gamle" liljer der vil frem i verden.

Jeg havde fem hvide liljer fra sidste sommer, som alle fem havde flotte skud. De er nu samlet i en balje, sammen med fire-fem nye løg. De gamle er blevet store bare på en enkelt sæson, så er spændt på om det kan ses på blomstringen til sommer :-)

PS. Tak for alle de trøstende ord over mine døde planter. Det varmer. Må lige tage mig sammen til at så flere tagetes - det kan, som en af jer nævner, heldigvis nåes endnu :-)

1 kommentar:

  1. Det ser da godt ud i din zinkbalje.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet