Viser opslag med etiketten Zinnia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Zinnia. Vis alle opslag

onsdag den 3. april 2013

Over stok og sten...

Ikke sådan livsmæssigt, jeg skriver bare speciale og venter på smerteklinikken - har heldigvis min tid næste uge, er godt nok spændt på hvad de kan tilbyde.

Men i haven - NU begynder det at gå stærkt...
De to følgende billeder af min ene kugleprimula er taget henholdsvis i går og i dag.... Det varer ikke mange dage med solskin før de for alvor folder sig ud (men de var købt som lyserøde - i mit øje er de nu mere lilla - men heldigvis ELSKER jeg lilla)

Tirsdag eftermiddag:

Onsdag eftermiddag:



I dette bed er der også god gang i de lyserøde akelejer

Det er ret vildt at gå direkte fra dette bed som ligger i læ og sol og ned til "det hvide bed" som ligger i skygge hele eftermiddagen - der er akelejerne SLET slet ikke så langt fremme - det er virkelig imponerende at følge på den måde, hvor stor betydning lyset har!

Nu kommer de lilla krokus også. Så fine - men jeg har endnu ikke "drømmetæppet" af forårsblomster i græsplænen - men i forhold til for fem år siden, er der sket en mangedobling af vintergækker, krokus, erantis og snepryd her på matriklen.


Til gengæld er jeg bekymret for om mine dorothealiljer mon er gået til... Jeg plejer have en del og de plejer være tidlige kunne jeg se sidste år i "bloghaverne" - men i år har jeg kun denne ene lille frøken, der står og ser lidt forhutlet ud...

Og så kan jeg ikke stå for syrenbuskens bare grene mod den klare blå himmel - jeg GLÆDER mig til den springer ud og spreder sin skønne duft!


Lige i nærheden af syrenen, stikker de karakteristiske røde spidser fra pæonen frem. Glæder mig så meget til mine røde bonderoser kommer - der kommer jo lykkeligvis flere og flere blomster for hver sæson. Jeg er glad for jeg fik og tog imod rådet om, at bare observere haven den første sæson og de hvad der dukkede op, inden jeg gik i gang med at købe planter - jeg har lige siden jeg var lille pige ELSKET både min mors of min farmors bonderoser - så det var jo HELT fantastisk der var en i min egen have :-D

Og så er der god gang i sommerblomsterne indendøre i udestuen - men den er næsten for varm - i disse dage med masser af sol, kommer temperaturen nemt op på de 30 grader derude... Så mine sommerasters er væltet op som fik de penge for det!

De næste frø er spøjse!
Det er zinnia Zahara Double Strawberry.... Og må MÅ altså indrømme at havde jeg børn og var det 1. april kunne jeg altså godt hitte på at bilde dem ind det var bananfrø....

Jeg er selvfølgelig helt med på, at frøene er dyppet i en eller anden gul substans og tørret - men jeg kiggede da lige en ekstra gang da jeg åbnede posen....

Jeg er en ond mor in spe ;o)


lørdag den 30. marts 2013

Gratis porto, 20% rabat osv...

Normalt plejer vi havemennesker jo knokle løs i haven her i påsken, men det er jo ikke til med sne, slud og frost :(

Og jeg troede jo jeg var færdig med at købe frø, men så lokkede Sarah Raven med gratis porto på frø - så måtte liiiige have lidt flere Zinnia Queen Red Lime....
De ER også fine....


Da jeg fyldte år i December, fik jeg af mine forældre og min lillebror et gavekort til roser - og da der tikkede en mail ind fra Lundhede Planteskole med 20% rabat - ja så kom klik-fingeren IGEN i aktion....

Det længe planlagte nye rosenbed blev udstyret med to klatreroser - Rose Splendens (R. Avensis) - den bliver forhåbentlig DEJLIGT stor og kraftig.... Den skal gerne overvokse et helt rio-net jo - så to af dem, tak...

Og så intet mindre end fem styk Arciduchesse Elisabeth d'Autriche til "bunden" langs rionettet - tænker to på den ene side af nettet og tre på den anden side.


Imellem roserne er planen at "fylde" ud med bl.a. torskemund og violfrøstjerner og sommerblomster så som zinnia.

Jeg er også så småt i gang med forspiringen - og tænkte jeg ville sætte mine solsikker "Ruby Eclipse" igang som jeg købte via eBay allerede i august sidste år... MEN jeg kan ikke finde dem - så måtte bestille dem igen - for dem MÅ jeg have!!


 - iiiih jeg glæder mig - så SKRUB AF, frost...........


 

lørdag den 5. januar 2013

Lærer jeg det mon aldrig???

Der er SÅÅÅÅÅÅÅÅ mange blomster jeg ELSKER - når jeg ser dem - og jeg KAN jo IKKE leve uden vel!!!!

Så årets første frøportion er allerede landet på Amager!!


Der skulle være nok at gå i gang med de næste par måneder, for en del kan allerede sås her i februar.....


Og ja jeg skriver årets FØRSTE, for selv om der er en DEL forskellige blomster her, så skal jeg da også liiige kigge lidt chili hos Albinus eller lathyrus og hornvioler hos Frøbutikken ikke ;o)

Og nååå jaaa... MÅSKE kommer der jo nok også lige et par dahlia til samlingen senere... For jeg kan allerede nu konstatere at årets vinteropbevaring har taget livet af et par stykker med mug :-(

Men for nu så fejler ambitionsniveauet da BESTEMT ikke noget!!

Må overveje en Nytårskur for blomsterfrø........

Godt nyt haveår herfra!!!!!

søndag den 10. juni 2012

Jeg giver op...

Ihvertfald med frøkenhat for i år...

I foråret fik jeg fint sået en portion, de spirede, og de døde 

Jeg købte en ny potion frø, de spirede og de blev ædt!

De spirede småplanter blev plantet forleden i den krukke jeg havde tænkt mig de skulle stå i... Men det lugtede vinbjergsneglene og ikke 12 timer efter de var plantet ud, så krukken således ud

Billedet er taget efter jeg havde flyttet et par yderst velnærede vinbjergsnegle op og væk fra krukken!

Så nu giver jeg altså op! Ingen frøkenhat til mig i år!

søndag den 8. april 2012

hovmod står for fald...

En stor del af mine spirede sommerblomster overlevede ikke natten i drivhuset......

En god del af de tagetes "Eskimo" der spirede er døde - og det var i forvejen ikke en imponerende spiringsprocent...

Ligeledes er ALLE mine zinnia Queen Lime Red ovre det!

PIS OS'!!! Jeg mente ellers bestemt drivhuset var lige så lunt som garagen på nuværende tidspunkt af året....

DET lærte jeg så på den hårde måde det IKKE var!!!!!

Jeg har flere tagetes "Eskimo" men ikke flere zinnia! De må vente til næste år, for de var ovenikøbet bestilt hjem fra Sverige!

MØG)¤%(&(#="="(&!

God påske


Et gammelt stakit behøver ikke ryge direkte på genbrugsstationen. Seks brædder a 1½ meter samt tre kortere og nogle søm - og vupti har man en bordplade til et plantebord... Tilsæt fars gamle arbejdsbukke og tadaa - et styk enormt billigt plantebord i god højde!

Det er også allerede taget i brug i drivhuset. Finten er at jeg jo selv kan bære rundt på det hvis jeg en dag vil stå på græsplænen i baghaven, i skuret eller i garagen - dertil kommer at nu har vi arbejdsbukke hvis vi engang får brug for dem og vi ikke lige kan låne naboens. Smart ikke!

I går satte jeg det så op i drivhuset og flyttede alle mine forspirede sommerblomster fra garagen til drivhuset. Garagen er ved at være kold og mørk i forhold til drivhuset, så de skal nok klare sig derude. Får vi nattefrost igen, har jeg en drivhusvarmer der brænder på lampeolie jeg kan tænde.
Der er fyldt godt op med ærteblomster, tagetes, zinnia, sølvblad og der er også sat dahlia til forspiring.

Disse to "Snowflake" som er hvide pom pom dahlia burde dog nok have været delt først... Især den i spanden til højre. Omkredsen på knolden gør at den knap kunne være i den gamle blomsterspand. Jeg var iøvrigt tæt på bare smide spanden ud, da det er en jeg har fået gratis på planteskolen i den tro den var tæt og dermed til at lave islygter i om vinteren - den er ikke tæt - men så var den heldigvis ideel til at forspire min enorme dahliaknold i.
Ikke en af mine overvintrende knolde er gået til. Enkelte af dem havde små knopper allerede, så det var vist på tide at få dem i noget jord.

Resten af påskesøndag skal bruges til at læse auktionsteori, afbrudt af en påskefrokost kun for min mand og jeg. Til gengæld kan vi smovse i vores livretter; laks, ørred og krebsehaler. I morgen til brunch hos nogle dejlige venner - og ja - det var så desvære påsken ´12! Næste år har jeg 7-9-13 ikke længere titel af studerende - så hvad skal vi mon SÅ finde på at lave i hus og have....

søndag den 25. marts 2012

Vendsyssel tur-retur!

Frem og tilbage er lige langt - men når der er 450 km hver vej så er man godt ør i hovedet...
Især når fredag eftermiddag og søndag eftermiddag bød på så lækkert vejr...

Men der var fødselsdag i Vendsyssel - både for svigerfar og veninden med hobby-bloggen
Så tager man jo gerne turen :-D Meeen - efter et par solide Bacardi Lemon & Sprite er jeg nu glad for jeg kunne have kontaktlinser i i dag, så den hårde forårssol kunne dæmpes lidt med solbriller - og så hjalp pit-stoppet på McD omkring Vejle også lidt på det hele ;o)

Og nu kan jeg nemlig løfte sløret for en overraskelse jeg kort omtalte for efterhånden længe siden... Veninden sendte mig for et godt stykke tid siden et link til de smukkeste zinnia... De kunne ikke opdrives på danske frø-web-shops så jeg bestilte nogle hjem fra Sverige - de blev sået og jeg købte to flotte krukker. Ideen var så, at frøene havde været så langt fremme jeg havde plantet dem over i krukkerne for hende, men altså - lærte igen man ikke kan planlægge så detaljeret når det kommer til spirende frø... Så hun fik en bakke med små spirer og to tomme krukker :-)

De ER da smukke - de hedder "Queen lime red". Jeg har naturligvis et par spirer selv også - de vil være smukke sammen med de lyserøde dahlia og liljer.

Vel hjemme igen skulle jeg naturligvis lige rundt i haven og se til det hele - om nu alt var vel. Og det må man sige det var...

De franske anemoner spirer på livet løs i drivhuset, så nu er det vist på tide de flyttes ud af drivhuset og ned på terrassen.


De røde tulipaner har blomstret nogle dage nu - de er virkelig glade at se på.

Snepryd som jeg også er stor, stor fan af blomstrer nu, men jeg har desværre ikke så mange endnu - men det kan jo komme.

Hækken grønnes for alvor.

Og fra svigermors have kom der en stor tue afblomstrede vintergækker med, så bestanden lige får et ekstra indspark til næste sæson. Svigermor fandt også to mindre kobberkar som hun ikke selv bruger - om ikke det var noget for mig?? JO da!

Jeg ved LIGE hvor de skal stå...
De skal pynte i indkørslen sammen med disse små, glade hornvioler. Det er så skønt at komme hjem til lidt liv og lidt farve i indkørslen :)


Jeg tror de vil passe godt ind i det røde/brune/orange gule farvetema jeg vil prøve opbygge derude!
Så nej, jeg har igen ikke lavet det store i haven - men jeg har nydt den, de få solskinstimer jeg har været hjemme i dag til det ;o) OG det tæller alligevel mest i min verden..........


Aaaaahhhh...........