Viser opslag med etiketten hornviol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hornviol. Vis alle opslag

søndag den 28. april 2013

Havegæster...

Forleden gjorde jeg noget lidt grænseoverskridende!

Jeg bad om hjælp! Helt konkret om hjælp til ukrudt i haven! I løbet af nul-komma-fem, havde to veninder meldt sig.

Den ene troppede op allerede i dag med mand og barn. De blev pudset på vores vedbend og jeg SKAL lige love for, de var effektive. Den pokkers vedbend blev trukket i med kultivator og klippet af! Der er ikke meget der overlevede deres besøg!

De tog også ukrudtet ned langs huset! Så nu går der et par uger inden vi behøver bekymre os om ukrudt igen!

TAK!!!!

Sådan så der ud, kort efter vi (de) var gået i gang...

Og ikke en TIME efter - var der som blæst!!!

Nu er der masser af plads til at aspargesen kan skyde og blive plantet sommerasters

Forleden var jeg på Riget til endometriosekontrol. Det er sjældent en kontrol man går fra, med armene over hovedet så jeg havde planlagt en udflugt til Bilkas havecenter i Ishøj.
Jeg fandt nogle dejlige påfugleblomster, kæmpeverbena, bacopa, klokkeranker, ærteblomster osv til haven. Jeg har ikke haft den store succes med klokkeranker og ærteblomsterne har jeg slet ikke fået sat til spiring - så de kom en bakke af hver med hjem.

Jeg måtte også et smut omkring min lokale planteskole, da et nyhedsbrev havde lokket med stedmoder, hornvioler og tusindfryd til seks planter for en 10'er pr. bakke.

Fandt også et par vidunderligt smukke ranunkler. Så nu skulle der være rigeligt med sommerblomster til den kommende sæson...
På billedet er der almindelige gule marguriter, spanske marguriter, påfugleblomster, ranunkler, hornvioler og stedmoder blomster. Jeg er ret tilfreds med farvesammensætningen - de skal nok blive flotte i mine teracotta-krukker!

lørdag den 5. januar 2013

Lærer jeg det mon aldrig???

Der er SÅÅÅÅÅÅÅÅ mange blomster jeg ELSKER - når jeg ser dem - og jeg KAN jo IKKE leve uden vel!!!!

Så årets første frøportion er allerede landet på Amager!!


Der skulle være nok at gå i gang med de næste par måneder, for en del kan allerede sås her i februar.....


Og ja jeg skriver årets FØRSTE, for selv om der er en DEL forskellige blomster her, så skal jeg da også liiige kigge lidt chili hos Albinus eller lathyrus og hornvioler hos Frøbutikken ikke ;o)

Og nååå jaaa... MÅSKE kommer der jo nok også lige et par dahlia til samlingen senere... For jeg kan allerede nu konstatere at årets vinteropbevaring har taget livet af et par stykker med mug :-(

Men for nu så fejler ambitionsniveauet da BESTEMT ikke noget!!

Må overveje en Nytårskur for blomsterfrø........

Godt nyt haveår herfra!!!!!

fredag den 20. april 2012

Same... But different...

Jeg er ikke den første til at bemærke og undres over hvor forskellige blomster inden for samme art kan være...

Det slog mig bare, da jeg så på mine hvide hornvioler og så skiftede blikket direkte over til de blå...
De hvide står virkelig tætte og næsten tæmmede


De blå er til gengæld vilde til sammenligning

Jeg har kun købt en eller to poser vibeæg og lagt langs stakittet - men stadig er der også her, enorm forskel...
Den ene er bordeaux-rød i sine skak-tern

Naboen er helt hvid
Og en tredje er en blanding af den mørke og den lyse

De er fine på hver sin måde - jeg elsker den mørke, for det er ret fascinerende hvordan en blomst kan være ternet - men den hvide har også tern når man kommer heeelt tæt på :-)

Og jeg vil være kat i mit næste liv - billedet her er knipset lige inden jeg gik en kort tur i haven - hun vågnede dog kort op til dåd, og gik lige en tur sammen med mig i haven... Dette er hendes "signatur-sove-måde"...

søndag den 25. marts 2012

Vendsyssel tur-retur!

Frem og tilbage er lige langt - men når der er 450 km hver vej så er man godt ør i hovedet...
Især når fredag eftermiddag og søndag eftermiddag bød på så lækkert vejr...

Men der var fødselsdag i Vendsyssel - både for svigerfar og veninden med hobby-bloggen
Så tager man jo gerne turen :-D Meeen - efter et par solide Bacardi Lemon & Sprite er jeg nu glad for jeg kunne have kontaktlinser i i dag, så den hårde forårssol kunne dæmpes lidt med solbriller - og så hjalp pit-stoppet på McD omkring Vejle også lidt på det hele ;o)

Og nu kan jeg nemlig løfte sløret for en overraskelse jeg kort omtalte for efterhånden længe siden... Veninden sendte mig for et godt stykke tid siden et link til de smukkeste zinnia... De kunne ikke opdrives på danske frø-web-shops så jeg bestilte nogle hjem fra Sverige - de blev sået og jeg købte to flotte krukker. Ideen var så, at frøene havde været så langt fremme jeg havde plantet dem over i krukkerne for hende, men altså - lærte igen man ikke kan planlægge så detaljeret når det kommer til spirende frø... Så hun fik en bakke med små spirer og to tomme krukker :-)

De ER da smukke - de hedder "Queen lime red". Jeg har naturligvis et par spirer selv også - de vil være smukke sammen med de lyserøde dahlia og liljer.

Vel hjemme igen skulle jeg naturligvis lige rundt i haven og se til det hele - om nu alt var vel. Og det må man sige det var...

De franske anemoner spirer på livet løs i drivhuset, så nu er det vist på tide de flyttes ud af drivhuset og ned på terrassen.


De røde tulipaner har blomstret nogle dage nu - de er virkelig glade at se på.

Snepryd som jeg også er stor, stor fan af blomstrer nu, men jeg har desværre ikke så mange endnu - men det kan jo komme.

Hækken grønnes for alvor.

Og fra svigermors have kom der en stor tue afblomstrede vintergækker med, så bestanden lige får et ekstra indspark til næste sæson. Svigermor fandt også to mindre kobberkar som hun ikke selv bruger - om ikke det var noget for mig?? JO da!

Jeg ved LIGE hvor de skal stå...
De skal pynte i indkørslen sammen med disse små, glade hornvioler. Det er så skønt at komme hjem til lidt liv og lidt farve i indkørslen :)


Jeg tror de vil passe godt ind i det røde/brune/orange gule farvetema jeg vil prøve opbygge derude!
Så nej, jeg har igen ikke lavet det store i haven - men jeg har nydt den, de få solskinstimer jeg har været hjemme i dag til det ;o) OG det tæller alligevel mest i min verden..........


Aaaaahhhh...........



søndag den 18. marts 2012

Tærren-gående rullestol ønskes...

Det gik lige SÅ godt...

I går gennede jeg manden rundt på terrassen for at stille alle mine krukker der hvor de skal stå. I dag mens han løb sig en tur ville jeg tømme drivhuset for de ting jeg kunne bære med højre arm.

Tror I så ikke jeg render i et hul og vrider om på ankelen, så jeg nu sidder med højre ben oppe på en pude og venstre arm ditto - jo jeg er dæleme et kønt syn........

Af samme årsag må I finde jer i et indlæg uden billeder.

På terrassen tegner alle krukkerne dog godt - de fleste er dog tomme endnu, da de venter på dahlia og liljer. Selv om foråret er mildt, er det for tidligt endnu.

I indkørslen har jeg plantet stedmoder og hornvioler og i garagen har jeg sået tagetes, sølvblad mv.

Mine lupiner fra Signe's Vals spirede SÅ fint - og begyndte så at dø - så nu har jeg stillet dem i garagen - de har vand og lys nok, så de må have haft det for varmt i stuen - så nu står de i den noget køligere garage... Der er mine tagetes - bl.a. "Eskimo" også kommet ud, det er snart på tide de plantes videre fra plugg-boxen - og det var egentlig også planen i dag at de skulle over i den krukke de skal stå i - lige indtil jeg faldt i hullet....

Nu står resten af dagen på sofa med en god bog!!