søndag den 28. oktober 2012

Det eneste naturlige er en halmkrans....

Sidste år i idényt, så jeg et billede af en krans med masser af flotte julekugler på...

DET måtte jeg prøve, men med lidt skepsis - for jeg synes ofte det forholder sig således, at de "gør-det-selv" ting man ser i diverse blade, sjældent bliver ret flotte...

Men for en gangs skyld blev det rigtigt fint. Så da en veninde spurgte om ikke jeg ville lave en til hende i år, da sagde jeg selvfølgelig straks ja!

Man tager en halmkrans, en hulens masse flotte julekugler i ens favorit-farve og i forskellige størrelser - med mindre man går efter det mere ens look. Og så limer man. Jeg foretrækker at bruge limpistol fordi limen hurtigt tørrer.

Jeg lavede to kranse sidste år - jeg fik derefter et tip om, at vikle satinbånd om kransen i samme farve som nogle af kuglerne så man ikke ser så godt, hvis der er "huller" i kuglerne.

Billederne viser lidt af de forskellige steps - det er en god idé at sætte bånd på til ophængning før man limer kugler på - ellers vil det nok blive svært. Det huskede jeg dog allerede første gang.

Denne røde krans er til min veninde.

De næste par billeder er fra sidste jul og viser lidt af processen og resultaterne fra sidste år.
Der skal flere kugler til, end man regner med. Jeg har i gennemsnit brugt tre rør, tre pakker i mellem størrelse og tre pakker i den lille størrelse. Samt en god del lim, til limpistolen.


Det kan godt være lidt svært at vurdere afstanden mellem kuglerne, men læg dem eventuelt ud omkring kransen først, så kan man bedre vurdere om der bliver for stort et hul til sidst. "Mål" også gerne på kuglen hvor langt op limen skal placeres på kuglen, inden du pladrer den til i lim.
Jeg fjerner de små metal-dupper, der sidder på kuglerne til ophæng. De er nemmere at lime fast på kransen uden.

Efter nogen tid, er man færdig - jeg prøver at holde det lidt tilfældigt med placering af farver og størrelser.

På denne i guld, rød og brun kan man godt skimte, hvorfor jeg fik tippet med at vikle satinbånd om i en af farverne, da men kan skimte halmkransen visse stedder. Det er så gjort på den røde krans jeg har lavet i år.


Den bedste kompliment af alle: min mand synes jeg skal lave en mere kun i rød til os selv. Vi har beholdt den sølv/hvide/lyserøde jeg lavede sidste jul, men jeg vil gerne give ham ret i, at den i helt rød, er mere klassisk jul.

God lime-lyst!

lørdag den 20. oktober 2012

Præstationsangst...

På vegne af min have, kan jeg godt få præstationsangst... Sådan en blog om en ordinær paracelhushave kan da ikke trække mange læsere, når man nu i blogland har folk som Claus Dalby eller gudsbenådede fotografer som Signe på Signe's Vals, eller folk med fantastisk sans for æstetik såsom Lene Bag havelågen og mange mange MANGE andre i blogland......

Men SÅ er det heldigt mine planter ikke har det samme problem, ikke!! Jeg skal bare lære at se det - jeg har været på lektion i dag! Se selv.......

Rosen Glamis castle leger stadig sommer - men blåbærrene er tydeligt godt på vej i vinterhi - kontrasten er stor og smuk!

Min Pinky Winky hortensia kommer for alvor til sin ret i disse dage - mange hortensiaer er nærmest færdige for i år, men jeg synes denne bliver smukkere for hver dag der går.




Snedrivebuskene er langsomt på vej i vinterhi også - der er alt fra stadigt grønne, frodige blade til gule færdige

Stokrosen kæmper endnu og lader os blive i troen på sommer - og med det vejr vi har haft i dag, er det godt nok også tæt på...
Min nyplantede sølvlys blomstrer stille og fint i sit hjørne - den lader til at trives og glæder mig til at den for alvor kan folde sig ud næste år

søndag den 7. oktober 2012

Tæppefald? Ikke det der ligner!

Der er stadig fuld gang i "haven" - altså den på terrassen, i krukkerne...

Mine krysantemum er ikke engang sprunget ud endnu, så der er stadig ting på vej, selv om mange er ved at "lukke haven ned" for i år.

De er begge bare købt i supermarkedet - den lilla er nu tre år gammel og er virkelig stor efterhånden.

Den hvide er to år gammel og også begynder at komme efter det med størrelsen... 

Når de er visnet ned, lader jeg dem bare stå ude på terrassen vinteren over. De får ikke meget vand og jeg dækker dem ikke ned for vinteren.

Min flittige Gruss an Aachen er stadig igang med massevis af knopper. For to dage siden stod den med ihvertfald ti smukke blomster, men vinden har været hård ved dem.


Et par stykker har dog overlevet endnu - hvert år bliver jeg lige imponeret over, hvor længe den bliver ved at blomstre. Den er virkelig herlig.



Men der er bestemt også stadig knald på farverne visse steder - min "Pinky Winky" hortensia lever virkelig op til sit navn lige nu, og står så flot med masser af blomster, i den dybe, varme pink farve! Den lyser virkelig flot op her i efteråret!


Sidst men ikke mindst - tusind tak for de dejlige kommentarer på mit forrige indlæg - jeg er glad for dem alle sammen, og jeg er især glad for at jeg lykkedes med at forklare, jeg ikke er mere slået ud end jeg kan fokusere på de virkelig vigtige ting.

onsdag den 3. oktober 2012

Lidt om alt det andet...

Dette indlæg handler meget lidt om have, så du er velkommen til at springe det over.

Det lader til at der ikke er en, men to operationer i kortene mig i år. Min underlivssygdom endometriose, stikker sit rigtigt grimme hoved frem igen, så jeg er henvist til Rigshospitalets specialister i endometriose. Det plejer gerne betyde operation, da min praktiserende læge og gynækolog, er gode til at lade mig prøve alle tænkelige hormonbehandlinger, inden jeg henvises til Riget.

To operationer.... Den lader vi lige stå...


Suk - troede de dage var ovre!!!

Det betyder også at jeg ikke helt ved, hvornår jeg er færdig med specialet og dermed kan kalde mig økonom. Det er lidt noget møg, men det er nu engang de kort livet har uddelt til mig- og jo jeg har afgjort haft et par dage på sofaen og været vred - virkelig, virkelig VIRKELIG vred - hvem ville ikke være det...

Men det er ikke det samme som at give op. Jeg er er her endnu - jeg er kommet SÅ langt - længere end jeg troede jeg nogensinde skulle. Så ikke give op nu! DET ville være en falliterklæring.

Jeg tror også det var derfor det lå mig så grueligt på sinde, at få anlagt det lyserøde bed - starte noget nyt, som næste år kan glæde mig dagligt. Det kostede en del piller.

Derfor bliver resten af haveåret på så lavt blus som muligt. Der er ikke taget jordbærstiklinger, selv om det er nu det BØR gøres - de må vente til foråret. Vi skal nok få jordbær - og gør vi ikke, så står solen nok op i morgen alligevel.

De sidste par ting der skal plantes, kan min mand sagtens klar, hvis jeg bare stiller planterne hvor jeg gerne vil have dem. Drivhuset skal tømmes, men det er jo heldigvis ikke noget der haster.

Murskaden på huset ER repareret og malet, taget er tæt og varmen fungerer - så dør der en staude eller to over vinteren - så må jeg se det som en anledning til at få noget nyt ind, det sted. Måske skal der skæres ned for antallet af krukker næste år, måske strør jeg bare en gavmild håndfuld morgenfruefrø på de steder med bar jord og håber på det bedste - en ting ved jeg dog heldigvis...

Der er ikke noget der er så skidt, det ikke er godt for noget!