I god behold :-)

Operationen er vel overstået.
Nerven lå stadig ret meget i klemme, så den er løsnet.
Dertil er der skåret en "slids" i senen, og der er fjernet noget ødelagt senevæv.

Jeg er henvist til kommunal genoptræning og har i sagens natur ret ondt.

Jeg vil spare jer for et billede at såret ;)

Desværre kan jeg heller ikke tage billeder i haven lige nu, lidt en skam for mine krysantemum'er står så fine lige nu :)

Kan være jeg sender manden i haven med kameraet i weekenden

Tæppefald? Ikke det der ligner!

Der er stadig fuld gang i "haven" - altså den på terrassen, i krukkerne...

Mine krysantemum er ikke engang sprunget ud endnu, så der er stadig ting på vej, selv om mange er ved at "lukke haven ned" for i år.

De er begge bare købt i supermarkedet - den lilla er nu tre år gammel og er virkelig stor efterhånden.

Den hvide er to år gammel og også begynder at komme efter det med størrelsen... 

Når de er visnet ned, lader jeg dem bare stå ude på terrassen vinteren over. De får ikke meget vand og jeg dækker dem ikke ned for vinteren.

Min flittige Gruss an Aachen er stadig igang med massevis af knopper. For to dage siden stod den med ihvertfald ti smukke blomster, men vinden har været hård ved dem.

Et par stykker har dog overlevet endnu - hvert år bliver jeg lige imponeret over, hvor længe den bliver ved at blomstre. Den er virkelig herlig.

Men der er bestemt også stadig knald på farverne visse steder - min "Pinky Winky" hortensia lever virkelig op til sit navn lige nu, og står så flot med masser af blomster, i den dybe, varme pink farve! Den lyser virkelig flot op her i efteråret!

Sidst men ikke mindst - tusind tak for de dejlige kommentarer på mit forrige indlæg - jeg er glad for dem alle sammen, og jeg er især glad for at jeg lykkedes med at forklare, jeg ikke er mere slået ud end jeg kan fokusere på de virkelig vigtige ting.

Man føler sig så utaknemmelig...

Nu er foråret ENDELIG kommet - men nu er tiden også kommet til at jeg begynder at bande det væk... Atjuuuuuuuuuuuu... Ja, jeg er en af dem, der ikke kan se på et birketræ uden at klø overalt og indtage allergi-medicin i store mængder.

Men jeg trodsede de store mængder el-pollen der er i disse dage (og som har den forbandede egenskab at den krydsreagerer med birk uden at reagere på vaccinationerne mod birk) og satte mig på terrassen i eftermiddag - i alt tre timer i solen blev det til. Pakket godt ind i vinterfakke og vattæppe gik det helt fint.

Jeg ville ønske jeg kunne sige jeg nød livet med en god bog, men det blev i alt til 30 siders terpen af programmet SAS - et statistisk analyseværktøj! Det kan mange lækre sager, men at kalde det en god bog er at gå over grænsen - trods alt ;o)

I en pause fik jeg klippet de gamle visne krysantemummer ned, så de nye friske skud kan få masser af lys. Både den lilla og den hvide skyder noget så fint.

Jeg fik også hentet mine zink-baljer og spande ud af drivhuset. Det er den kære Claus Dalby der har været på spil i Bilka - den store zink-balje er virkelig stor - tror ikke jeg får boret huller i bunden af den - drømmer om at den står med vand og blomsterhoveder og hygger - jeg tror det vil give et godt afbræk at ikke alle baljer, krukker og spande står med planter i.

Jeg har længe ønsket mig en stor kamelia, af sorten "japaconia Baby sis" i hvid - fordi den er hårdfør, stedsegrøn og blomsterne er smukke hvide og fyldte...

Men jeg kan kun finde den hos en enkelt online plantebutik, som i alt inklusiv forsendelse skal have 400,- det synes jeg er i overkanten... Så nu overvejer jeg istedet måske en kejserbusk eller en hvid sommerfuglebusk...

Begge bliver ret høje - måske FOR høje til en stor amfora-krukke - og fordelen ved en kejserbusk er jo netop den blomstrer uden for "sæson" - fordelen ved sommerfuglebusken er helt klart prisen - en hvid af slagsen plejer nok kunne findes i diverse plantemarkeder om ikke så længe til rimelige penge...

Den krukke den endelige busk vil skulle stå i, er denne:

Bare fordi der i år ender en sommerfuglebusk eller en kejserbusk deri, er jo ikke det samme som jeg ikke på sigt hælder en kamelia deri - ting kan jo heldigvis plantes ud i haven...

For nu lige at fastholde jer i, at marts måned er endometriose-måned så fandt min veninde et link til en artikel jeg var med i i 2008, kort efter jeg fik fjernet mit underliv....

Hvis jeg kunne ændre EN ting - så var det overskriften - som desværre blev fastlagt af en overskrift-redaktør uden den store forståelse for adoption... For et adopteret barn bliver vores EGET barn. Internet-udgaven er en kortere udgave af artiklen fra bladet, men essensen går ret godt igennem.

Tyvstart...

Og dog... Jeg plejer lægge mine anemoneknolde her medio-februar. Således også i år.
De ser ud af ingenting, sådan som de ligger i deres vinterhi i gamle æggebakker....

Jeg ved nogen lægger knoldene i blød inden de lægger dem. Det prøvede jeg første år jeg havde anemoner, men det var ikke vellykket for mig, så jeg lægger dem bare i jorden, tørre og kedelige som de er...

Men de plejer lykkes HELT fint... Jeg glæder mig allerede til årets blomsring - og nej i den viste krukke er kun NOGLE af mine knolde, men de er blevet store, så der er ikke rigtig plads til dem alle sammen...
Jeg har vist ikke krukker nok - spørger du min mand så er jeg rigeligt krukket ;-)

Og så ser det ud til, mit lille mirakel fra sidste år gentager sig.... I sommeren 2010 købte jeg en fin lilla krysantemum. Til efteråret fik jeg ikke tømt krukken og jeg lod den stå i den hårde, hårde vinter 2010/2011... Sørme om den ikke til foråret begyndte at skyde - små fine grønne skud fra bunden...

I år gør den det samme... Lige nu ser den bare grim ud, som alle andre krysantemummer...

Normalt har jeg den ikke stående i en plastikbalje, men krukken den stod i, døde i en efterårsstorm... Kigger man efter i bunden, ser det sådan ud:

Små, fine skud igen.... Jeg er SÅ imponeret.... Og jeg gør intet - jeg lader den bare stå ude vinteren over!

I must be a witch?