Man føler sig så utaknemmelig...

Nu er foråret ENDELIG kommet - men nu er tiden også kommet til at jeg begynder at bande det væk... Atjuuuuuuuuuuuu... Ja, jeg er en af dem, der ikke kan se på et birketræ uden at klø overalt og indtage allergi-medicin i store mængder.

Men jeg trodsede de store mængder el-pollen der er i disse dage (og som har den forbandede egenskab at den krydsreagerer med birk uden at reagere på vaccinationerne mod birk) og satte mig på terrassen i eftermiddag - i alt tre timer i solen blev det til. Pakket godt ind i vinterfakke og vattæppe gik det helt fint.

Jeg ville ønske jeg kunne sige jeg nød livet med en god bog, men det blev i alt til 30 siders terpen af programmet SAS - et statistisk analyseværktøj! Det kan mange lækre sager, men at kalde det en god bog er at gå over grænsen - trods alt ;o)

I en pause fik jeg klippet de gamle visne krysantemummer ned, så de nye friske skud kan få masser af lys. Både den lilla og den hvide skyder noget så fint.

Jeg fik også hentet mine zink-baljer og spande ud af drivhuset. Det er den kære Claus Dalby der har været på spil i Bilka - den store zink-balje er virkelig stor - tror ikke jeg får boret huller i bunden af den - drømmer om at den står med vand og blomsterhoveder og hygger - jeg tror det vil give et godt afbræk at ikke alle baljer, krukker og spande står med planter i.

Jeg har længe ønsket mig en stor kamelia, af sorten "japaconia Baby sis" i hvid - fordi den er hårdfør, stedsegrøn og blomsterne er smukke hvide og fyldte...

Men jeg kan kun finde den hos en enkelt online plantebutik, som i alt inklusiv forsendelse skal have 400,- det synes jeg er i overkanten... Så nu overvejer jeg istedet måske en kejserbusk eller en hvid sommerfuglebusk...

Begge bliver ret høje - måske FOR høje til en stor amfora-krukke - og fordelen ved en kejserbusk er jo netop den blomstrer uden for "sæson" - fordelen ved sommerfuglebusken er helt klart prisen - en hvid af slagsen plejer nok kunne findes i diverse plantemarkeder om ikke så længe til rimelige penge...

Den krukke den endelige busk vil skulle stå i, er denne:

Bare fordi der i år ender en sommerfuglebusk eller en kejserbusk deri, er jo ikke det samme som jeg ikke på sigt hælder en kamelia deri - ting kan jo heldigvis plantes ud i haven...

For nu lige at fastholde jer i, at marts måned er endometriose-måned så fandt min veninde et link til en artikel jeg var med i i 2008, kort efter jeg fik fjernet mit underliv....

Hvis jeg kunne ændre EN ting - så var det overskriften - som desværre blev fastlagt af en overskrift-redaktør uden den store forståelse for adoption... For et adopteret barn bliver vores EGET barn. Internet-udgaven er en kortere udgave af artiklen fra bladet, men essensen går ret godt igennem.

Inspirere og inspireres...

Jeg har primært trukket inspiration fra andre haveejere i blog-land. Især den berømte Claus Dalby har været og er til stadighed en stor inspiration for mig. Jeg får øjnene op for farvesammensætninger jeg ikke havde tænkt på, jeg har fået blik for at løv som for eksempel sølvblad eller hosta giver liv inden blomsterne springer ud, og jeg har fået øjnene op for, at også de gule, orange og postkasserøde blomster har deres berettigelse og kan live op der hvor det ellers ser kedeligt ud.

Mit hjerte banker dog stadig primært for de blå og hvide blomster.

Mine elskede blå franske anemoner, blå hortensia og blå ridderspore.

De hvide skal helst være fyldte blomster. Det hvide bed omfatter mine roser i en stor krukke: Glamis Castle som er en engelsk rose. Falstaff har jeg et enkelt eksemplar af, og den ligner Glamis Castle - altså bortset fra farven jo....  Jo man aner et mønster i blomsterfacon ikke...

Glamis Castle, fotograferet 2010, før de blev flyttet i krukker

Falstaff - billede lånt, husker desværre ikke hvorfra - undskyld!



Hertil har jeg min Gruss an Achen  rose, som er HELT fantasisk - om muligt skal jeg have flere af dem. Gruss an Achen dufter ikke, men hold nu op, hvor ER den helt igennem pragtfuld - og den er absolut rigt blomstrende.

Gruss an Achen, på min terrasse juni 2011

Dertil kommer de hvide dahlia, helst i pom-pom form, de hvide ranunkler og ikke mindst de hvide liljer.

Apolloliljer, 2010

Men blogland kan også inspirere på andre måder. Ind til medio januar i år, fulgte jeg primært en håndarbejdsblog - min veninde der hækler og strikker på livet løs. På grund af hende fik jeg mig endelig lært at hækle - strikkepindene lader jeg dog ligge endnu. Det viser sig, at min haveblog også omvendt har inspireret hende, så for engangs skyld var det ikke mig, der sugede til mig af alle I andres ideer. Hun hækler, strikker og spiller klaver her, hvis I vil udvide horisonten til andet end planter ;o)

På de mørke vinteraftner er hækling en fantastisk adspredelse fra haveplanlægningen. Armen vil dog ikke lege med endnu, men håber jeg inden længe kan slæbe garnet med ud på vores terrasse, nyde duften af blomster mens jeg hækler på et barnevognstæppe til et vennepar, der venter deres første barn.

Til da, vil jeg sidde i min udestue med en god bog og kigge ud på en anden ting jeg har tyvstjålet idéen til her i blogland - en islygte, jeg akkurat nåede få lavet, inden frøken Tø meldte sin ankomst.