tirsdag den 21. maj 2013

Sær snegl...

Nej - det handler ikke om "dræbere" eller Vinbjergsneglene denne gang - men mig

Jeg ELSKER at nusse i min have - men faktisk endnu mere når det regner en smule, som det har gjort her i KBH sidst på eftermiddagen. Så jeg har været ude en lille tur i eftermiddag.

Der er noget ekstraordinært meditativt over havearbejde i småregn - man har det ikke for varmt og man kan stole på, at planterne da heldigvis ikke dør af tørst på rekordfart. Men jeg vander nu alligevel de nys udplantede.

Her langs rionettet er der plantet seks klokkeranker og seks ærteblomster - alle planterne købt for snart fire uger siden i Bilka, så rødderne var SVÆRT glade for at komme ud af potterne... Men har ikke haft lejlighed til at plante. Det fik jeg i dag.


Der blev også plantet nogle solsikker "Ruby Eclipse" ud både langs rionettet men også langs muren til gæsteværelset - de seks planter kan lige anes her:

Derudover så står pæonerne og lokker med deres knopper - ååååh hvor jeg glæder mig til de springer ud...

Til venstre for pæonerne står roserne - Jaques Cartier - og trives også godt. Der er også godt med knopper på vej

Så ja - jeg glæder mig som et lille barn, til det hele vokser til og springer ud



2 kommentarer:

  1. Udplantning med efterfølgende regn - det er da helt perfekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, der er en tilfredsstillende fornemmelse ved at komme ind og blive varm og tør, mens regnen stille siler ned over de nye planter

      Slet