Viser opslag med etiketten ruby eclipse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ruby eclipse. Vis alle opslag

mandag den 26. august 2013

Sensommer-slagtning

Dog ikke af den slags, der fylder fryseren op for vinteren (AKA en ½ gris)

Men på solsikkerne i mit staudebed...

De har fået lov at vokse og vende og dreje dem som det passede dem, indtil i dag... Jeg kom forbi med en saks... Det kræver ikke den store fantasi til at se hvad der er "før" og "efter"...



Der skulle forhåbentlig gerne blive godt med solsikkefrø til fuglene til vinter


Men at nulre det øverste lag af så mange solsikkehoveder er ikke noget der giver "grønne fingre" - men lilla...  (man kan måske også lige ane at nogle at de knap så tørre frø, faktisk har et lilla skær)


Jeg "plejer" normalt ikke klippe solsikker ind til buket, men i år kunne jeg ikke stå for dem. Ville I kunne det?? Nej, næppe...


Og så lige et billede af en IKKE-hjemmeavlet rose... Jeg lå i sidste uge aldeles brak pga. en kombination af forkølelse med feber og optrapning af medicin. Derfor kom min mand hjem fredag med den smukkeste buket af store, hvide roser. De har en dejlig, dejlig duft og de står SÅ smukt endnu. Dejlig mand jeg har gaflet mig der!



tirsdag den 21. maj 2013

Sær snegl...

Nej - det handler ikke om "dræbere" eller Vinbjergsneglene denne gang - men mig

Jeg ELSKER at nusse i min have - men faktisk endnu mere når det regner en smule, som det har gjort her i KBH sidst på eftermiddagen. Så jeg har været ude en lille tur i eftermiddag.

Der er noget ekstraordinært meditativt over havearbejde i småregn - man har det ikke for varmt og man kan stole på, at planterne da heldigvis ikke dør af tørst på rekordfart. Men jeg vander nu alligevel de nys udplantede.

Her langs rionettet er der plantet seks klokkeranker og seks ærteblomster - alle planterne købt for snart fire uger siden i Bilka, så rødderne var SVÆRT glade for at komme ud af potterne... Men har ikke haft lejlighed til at plante. Det fik jeg i dag.


Der blev også plantet nogle solsikker "Ruby Eclipse" ud både langs rionettet men også langs muren til gæsteværelset - de seks planter kan lige anes her:

Derudover så står pæonerne og lokker med deres knopper - ååååh hvor jeg glæder mig til de springer ud...

Til venstre for pæonerne står roserne - Jaques Cartier - og trives også godt. Der er også godt med knopper på vej

Så ja - jeg glæder mig som et lille barn, til det hele vokser til og springer ud



lørdag den 30. marts 2013

Gratis porto, 20% rabat osv...

Normalt plejer vi havemennesker jo knokle løs i haven her i påsken, men det er jo ikke til med sne, slud og frost :(

Og jeg troede jo jeg var færdig med at købe frø, men så lokkede Sarah Raven med gratis porto på frø - så måtte liiiige have lidt flere Zinnia Queen Red Lime....
De ER også fine....


Da jeg fyldte år i December, fik jeg af mine forældre og min lillebror et gavekort til roser - og da der tikkede en mail ind fra Lundhede Planteskole med 20% rabat - ja så kom klik-fingeren IGEN i aktion....

Det længe planlagte nye rosenbed blev udstyret med to klatreroser - Rose Splendens (R. Avensis) - den bliver forhåbentlig DEJLIGT stor og kraftig.... Den skal gerne overvokse et helt rio-net jo - så to af dem, tak...

Og så intet mindre end fem styk Arciduchesse Elisabeth d'Autriche til "bunden" langs rionettet - tænker to på den ene side af nettet og tre på den anden side.


Imellem roserne er planen at "fylde" ud med bl.a. torskemund og violfrøstjerner og sommerblomster så som zinnia.

Jeg er også så småt i gang med forspiringen - og tænkte jeg ville sætte mine solsikker "Ruby Eclipse" igang som jeg købte via eBay allerede i august sidste år... MEN jeg kan ikke finde dem - så måtte bestille dem igen - for dem MÅ jeg have!!


 - iiiih jeg glæder mig - så SKRUB AF, frost...........