Men i haven - NU begynder det at gå stærkt...
De to følgende billeder af min ene kugleprimula er taget henholdsvis i går og i dag.... Det varer ikke mange dage med solskin før de for alvor folder sig ud (men de var købt som lyserøde - i mit øje er de nu mere lilla - men heldigvis ELSKER jeg lilla)
Tirsdag eftermiddag:
Onsdag eftermiddag:
I dette bed er der også god gang i de lyserøde akelejer
Det er ret vildt at gå direkte fra dette bed som ligger i læ og sol og ned til "det hvide bed" som ligger i skygge hele eftermiddagen - der er akelejerne SLET slet ikke så langt fremme - det er virkelig imponerende at følge på den måde, hvor stor betydning lyset har!
Nu kommer de lilla krokus også. Så fine - men jeg har endnu ikke "drømmetæppet" af forårsblomster i græsplænen - men i forhold til for fem år siden, er der sket en mangedobling af vintergækker, krokus, erantis og snepryd her på matriklen.
Til gengæld er jeg bekymret for om mine dorothealiljer mon er gået til... Jeg plejer have en del og de plejer være tidlige kunne jeg se sidste år i "bloghaverne" - men i år har jeg kun denne ene lille frøken, der står og ser lidt forhutlet ud...
Og så kan jeg ikke stå for syrenbuskens bare grene mod den klare blå himmel - jeg GLÆDER mig til den springer ud og spreder sin skønne duft!
Lige i nærheden af syrenen, stikker de karakteristiske røde spidser fra pæonen frem. Glæder mig så meget til mine røde bonderoser kommer - der kommer jo lykkeligvis flere og flere blomster for hver sæson. Jeg er glad for jeg fik og tog imod rådet om, at bare observere haven den første sæson og de hvad der dukkede op, inden jeg gik i gang med at købe planter - jeg har lige siden jeg var lille pige ELSKET både min mors of min farmors bonderoser - så det var jo HELT fantastisk der var en i min egen have :-D
Og så er der god gang i sommerblomsterne indendøre i udestuen - men den er næsten for varm - i disse dage med masser af sol, kommer temperaturen nemt op på de 30 grader derude... Så mine sommerasters er væltet op som fik de penge for det!
De næste frø er spøjse!
Det er zinnia Zahara Double Strawberry.... Og må MÅ altså indrømme at havde jeg børn og var det 1. april kunne jeg altså godt hitte på at bilde dem ind det var bananfrø....
Jeg er selvfølgelig helt med på, at frøene er dyppet i en eller anden gul substans og tørret - men jeg kiggede da lige en ekstra gang da jeg åbnede posen....
Jeg er en ond mor in spe ;o)
Dejlige forårsbilleder!
SvarSletTak :-)
SletMine forældre har også kun en enkelt dorthealijle. Der plejervat være mange
SvarSletMystisk.... 2013 - året for de forsvundne Dorothealiljer...
SletJordbær-banan-smoothie-frø :)
SvarSlet/Carina
ØJ - DET kunne være smart :-D
Slet