lørdag den 10. marts 2012

Verden går da vist ikke i stå...



Bare fordi man selv nærmest forsvinder...
Det går virkelig hurtigt i haven nu. SKØNT! Nu begynder det jo for alvor at lugte af forår og af at sæsonen på terrassen for alvor snart går i gang.
Se selv - påskeliljerne står allerede med deres små, hemmelige knopper...
Her er det snedrivebusken der venter på bare en smule mere varme, før de springer ud med deres fine lysegrønne blade
Og endnu et mirakel - jeg har tidligere fortalt om, at min lilla krysantemum sidste forår begyndte at skyde igen og jeg har også vist billeder af, at det gør den igen... Af samme årsag lod jeg i efteråret min hvide krysantemum stå også - og lur mig om ikke også den skyder nu...

Jeg synes det er fantastisk!! Krysantemum hører efteråret til som haveejer - og det ser ud til jeg ikke behøver at bruge penge på at få store, flotte planter igen i år - den lille stod nemlig større og flottere i efteråret 2011, end da jeg købte den i 2010.
Og endnu en forårsbebuder på banen - den blå skilla er på vej, med sin fine blå farve.
Og de tidlige tulipaner står med deres knopper og løfter en flig af den røde farve
Selv hyacinterne er godt på vej. Jeg kan dog ikke huske hvilken farve disse har - men det finder jeg vist snart ud af
Indendøre sker der også masser af ting og sager. Her er det den hvide lupin fra "Signe's vals" der spirer lystigt
Stedmoderblomsten "Black Beauty" er også godt med
Og mine to slags tagetes er snart klar til at komme videre fra plugg-boksen - og jeg kan så samtidig konkludere af mine ridderspore-frø nok er blevet for gamle... Jeg må væbne mig med tålmodighed og samle frø til efteråret og så flere næste forår - ÆV!
Roger, over and out.... God weekend - her står den på gæster til aften - med rejesuppe, langtidsstegt lammebov og Mississippi mud-pie og is fra Ismageriet - yum yum!! Så må vi se om jeg orker garagen i morgen, hvor der ellers er linet an til at så mine fire forskellige ærteblomster ;o)



2 kommentarer:

  1. De der lupiner Mette, det er der jeg næsten er "hvid" ad misundelse. Jeg vandt desværre ikke :o) Så jeg satser på at alle jer der vandt laver give-away af Signe's lupiner :o)) når i har fået frø derfra.

    SvarSlet
  2. Sikke en aktivitet. Mit så- og priklemuld ligger stadig i bagagerummet!! Men i weekenden, mon ikke det går løs der, jeg håber det.

    Det var ellers lidt af en menu, du remsede op. Jeg bliver helt lækkersulten.

    SvarSlet