søndag den 18. marts 2012

Tærren-gående rullestol ønskes...

Det gik lige SÅ godt...

I går gennede jeg manden rundt på terrassen for at stille alle mine krukker der hvor de skal stå. I dag mens han løb sig en tur ville jeg tømme drivhuset for de ting jeg kunne bære med højre arm.

Tror I så ikke jeg render i et hul og vrider om på ankelen, så jeg nu sidder med højre ben oppe på en pude og venstre arm ditto - jo jeg er dæleme et kønt syn........

Af samme årsag må I finde jer i et indlæg uden billeder.

På terrassen tegner alle krukkerne dog godt - de fleste er dog tomme endnu, da de venter på dahlia og liljer. Selv om foråret er mildt, er det for tidligt endnu.

I indkørslen har jeg plantet stedmoder og hornvioler og i garagen har jeg sået tagetes, sølvblad mv.

Mine lupiner fra Signe's Vals spirede SÅ fint - og begyndte så at dø - så nu har jeg stillet dem i garagen - de har vand og lys nok, så de må have haft det for varmt i stuen - så nu står de i den noget køligere garage... Der er mine tagetes - bl.a. "Eskimo" også kommet ud, det er snart på tide de plantes videre fra plugg-boxen - og det var egentlig også planen i dag at de skulle over i den krukke de skal stå i - lige indtil jeg faldt i hullet....

Nu står resten af dagen på sofa med en god bog!!

2 kommentarer:

  1. Jamen dog. God bedring med både arm og ben.

    SvarSlet
  2. Hej Mette. Din stakkel!! Hvem har gravet det hul?

    Jeg har kigget hos min lokale plantepige efter den kamelia du nævnede og hun har den desværre ikke. Jeg overvejer at svinge forbi Aldershvile planteskole i morgen og kigge efter den for dig. De har ry for at have mange kamelia :o) God bedring herfra :o))

    SvarSlet