Viser opslag med etiketten påskeliljer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påskeliljer. Vis alle opslag

onsdag den 18. april 2012

Rettidig omhu

Jo... Det udtryk kan jeg vist godt tillade mig at bruge, efter dagens køb...

Jeg har igennem længere tid haft umådeligt svært ved at tage mig sammen til at passe mit studie (den klassiske "Jeg er snart færdig"-fælde...)

Derfor havde jeg lovet mig selv en osetur på planteskolen i dag, hvis jeg satte mig her til formiddag og øvede min SAS-programmering indtil armen sagde stop!

Det fik jeg gjort, så afsted på osetur. Jeg manglede egentlig ikke noget fra planteskolen, men der er så hyggeligt!

Men jeg fandt nu alligevel en sag eller to...

Nemlig de hvide perlehyacinter - med 10 potter for 40,-!!! Med 5 løg i hver potte, så skulle der til NÆSTE forår være et super grundlag for flotte, hvide perlehyacinter... De er som det ses tydeligt, ovre det for i år.
Jeg har været forelsket i dem længe, men jeg har syntes de var for dyre på en SU - men ca. 50 løg for 40,- det er alligevel nu billigt for hvide perlehyacinter. Og de breder sig jo dejligt hurtigt.

Vi kan også se frem til masser af tete-a-tete påskeliljer - for med 18 potter for 30,- sprang de altså i vognen...

Så I måske kan se, er dem jeg fik valgt mig er ikke alle ret langt fremme, så kan nyde påskeliljer længe endnu allerede i år - og til næste år er der lagt op til et tæppe af de ordinære netto-gule påskeliljer i haven...
Det er ikke min favoritblomst her om foråret, men jeg synes de hører til i haven og med minimum 54 løg (mindst tre løg pr. potte) for 30,- så måtte jeg altså slå til...

søndag den 8. april 2012

God påske


Et gammelt stakit behøver ikke ryge direkte på genbrugsstationen. Seks brædder a 1½ meter samt tre kortere og nogle søm - og vupti har man en bordplade til et plantebord... Tilsæt fars gamle arbejdsbukke og tadaa - et styk enormt billigt plantebord i god højde!

Det er også allerede taget i brug i drivhuset. Finten er at jeg jo selv kan bære rundt på det hvis jeg en dag vil stå på græsplænen i baghaven, i skuret eller i garagen - dertil kommer at nu har vi arbejdsbukke hvis vi engang får brug for dem og vi ikke lige kan låne naboens. Smart ikke!

I går satte jeg det så op i drivhuset og flyttede alle mine forspirede sommerblomster fra garagen til drivhuset. Garagen er ved at være kold og mørk i forhold til drivhuset, så de skal nok klare sig derude. Får vi nattefrost igen, har jeg en drivhusvarmer der brænder på lampeolie jeg kan tænde.
Der er fyldt godt op med ærteblomster, tagetes, zinnia, sølvblad og der er også sat dahlia til forspiring.

Disse to "Snowflake" som er hvide pom pom dahlia burde dog nok have været delt først... Især den i spanden til højre. Omkredsen på knolden gør at den knap kunne være i den gamle blomsterspand. Jeg var iøvrigt tæt på bare smide spanden ud, da det er en jeg har fået gratis på planteskolen i den tro den var tæt og dermed til at lave islygter i om vinteren - den er ikke tæt - men så var den heldigvis ideel til at forspire min enorme dahliaknold i.
Ikke en af mine overvintrende knolde er gået til. Enkelte af dem havde små knopper allerede, så det var vist på tide at få dem i noget jord.

Resten af påskesøndag skal bruges til at læse auktionsteori, afbrudt af en påskefrokost kun for min mand og jeg. Til gengæld kan vi smovse i vores livretter; laks, ørred og krebsehaler. I morgen til brunch hos nogle dejlige venner - og ja - det var så desvære påsken ´12! Næste år har jeg 7-9-13 ikke længere titel af studerende - så hvad skal vi mon SÅ finde på at lave i hus og have....

lørdag den 10. marts 2012

Verden går da vist ikke i stå...



Bare fordi man selv nærmest forsvinder...
Det går virkelig hurtigt i haven nu. SKØNT! Nu begynder det jo for alvor at lugte af forår og af at sæsonen på terrassen for alvor snart går i gang.
Se selv - påskeliljerne står allerede med deres små, hemmelige knopper...
Her er det snedrivebusken der venter på bare en smule mere varme, før de springer ud med deres fine lysegrønne blade
Og endnu et mirakel - jeg har tidligere fortalt om, at min lilla krysantemum sidste forår begyndte at skyde igen og jeg har også vist billeder af, at det gør den igen... Af samme årsag lod jeg i efteråret min hvide krysantemum stå også - og lur mig om ikke også den skyder nu...

Jeg synes det er fantastisk!! Krysantemum hører efteråret til som haveejer - og det ser ud til jeg ikke behøver at bruge penge på at få store, flotte planter igen i år - den lille stod nemlig større og flottere i efteråret 2011, end da jeg købte den i 2010.
Og endnu en forårsbebuder på banen - den blå skilla er på vej, med sin fine blå farve.
Og de tidlige tulipaner står med deres knopper og løfter en flig af den røde farve
Selv hyacinterne er godt på vej. Jeg kan dog ikke huske hvilken farve disse har - men det finder jeg vist snart ud af
Indendøre sker der også masser af ting og sager. Her er det den hvide lupin fra "Signe's vals" der spirer lystigt
Stedmoderblomsten "Black Beauty" er også godt med
Og mine to slags tagetes er snart klar til at komme videre fra plugg-boksen - og jeg kan så samtidig konkludere af mine ridderspore-frø nok er blevet for gamle... Jeg må væbne mig med tålmodighed og samle frø til efteråret og så flere næste forår - ÆV!
Roger, over and out.... God weekend - her står den på gæster til aften - med rejesuppe, langtidsstegt lammebov og Mississippi mud-pie og is fra Ismageriet - yum yum!! Så må vi se om jeg orker garagen i morgen, hvor der ellers er linet an til at så mine fire forskellige ærteblomster ;o)