Inspirere og inspireres...

Jeg har primært trukket inspiration fra andre haveejere i blog-land. Især den berømte Claus Dalby har været og er til stadighed en stor inspiration for mig. Jeg får øjnene op for farvesammensætninger jeg ikke havde tænkt på, jeg har fået blik for at løv som for eksempel sølvblad eller hosta giver liv inden blomsterne springer ud, og jeg har fået øjnene op for, at også de gule, orange og postkasserøde blomster har deres berettigelse og kan live op der hvor det ellers ser kedeligt ud.

Mit hjerte banker dog stadig primært for de blå og hvide blomster.

Mine elskede blå franske anemoner, blå hortensia og blå ridderspore.

De hvide skal helst være fyldte blomster. Det hvide bed omfatter mine roser i en stor krukke: Glamis Castle som er en engelsk rose. Falstaff har jeg et enkelt eksemplar af, og den ligner Glamis Castle - altså bortset fra farven jo....  Jo man aner et mønster i blomsterfacon ikke...

Glamis Castle, fotograferet 2010, før de blev flyttet i krukker

Falstaff - billede lånt, husker desværre ikke hvorfra - undskyld!



Hertil har jeg min Gruss an Achen  rose, som er HELT fantasisk - om muligt skal jeg have flere af dem. Gruss an Achen dufter ikke, men hold nu op, hvor ER den helt igennem pragtfuld - og den er absolut rigt blomstrende.

Gruss an Achen, på min terrasse juni 2011

Dertil kommer de hvide dahlia, helst i pom-pom form, de hvide ranunkler og ikke mindst de hvide liljer.

Apolloliljer, 2010

Men blogland kan også inspirere på andre måder. Ind til medio januar i år, fulgte jeg primært en håndarbejdsblog - min veninde der hækler og strikker på livet løs. På grund af hende fik jeg mig endelig lært at hækle - strikkepindene lader jeg dog ligge endnu. Det viser sig, at min haveblog også omvendt har inspireret hende, så for engangs skyld var det ikke mig, der sugede til mig af alle I andres ideer. Hun hækler, strikker og spiller klaver her, hvis I vil udvide horisonten til andet end planter ;o)

På de mørke vinteraftner er hækling en fantastisk adspredelse fra haveplanlægningen. Armen vil dog ikke lege med endnu, men håber jeg inden længe kan slæbe garnet med ud på vores terrasse, nyde duften af blomster mens jeg hækler på et barnevognstæppe til et vennepar, der venter deres første barn.

Til da, vil jeg sidde i min udestue med en god bog og kigge ud på en anden ting jeg har tyvstjålet idéen til her i blogland - en islygte, jeg akkurat nåede få lavet, inden frøken Tø meldte sin ankomst.

Bed på beding...

Jeg har egentlig ikke rigtigt bed i selve haven... Jeg har et "bed" under dronningebusken med høstanemoner, jeg har et bed i det ene hjørne med nogle flotte bonderoser, og jeg har højbede.

Vi har tilgengæld en dejlig lille krog lige uden for vores bryggers, hvor der er dejlig morgensol og skøn skygge om eftermiddagen på de varme sommerdage.

Men der er ikke voldsomt hyggeligt, for "udsigten" er denne:

Der er selvfølgelig ikke noget i vejen med et jordbærblomstrende højbed eller drivhuset der bugner af tomatplanter, men det er da ikke sådan decideret hyggeligt...

Set henne fra drivhuset, set det således ud:

Det markerede er der, hvor jeg vil grave græstørvene af og sætte et espalier. Drømmen er en "væg" af roser. Det bliver omtrent to meter højt og nok halvanden til to meter langt.

Drømmen er som nævnt en "væg" af roser - heldigvis er barrodsroser ikke voldsomt dyre, for der skal jo nok plantes en fem stykker.

Jeg drømmer om rosen "Arvensis Splendens" som er en historisk slyngrose. Den kan blive 300-400 cm. høj (sidstnævnte sandsynligvis under optimale forhold). Den skulle have kraftig duft og mellemstore, halvfyldte blomster.

Når selve stakittet er omkring 200 cm. højt, er der jo forhåbentlig rig mulighed for at flette grenene ind i rionettet, så det bliver mere tæt. (Billede lånt af roses.dk)

I "bunden" drømmer jeg om en vældig frin frøken, med det mundrette navn Archiduchesse Elizabeth d'Autriche.  Her er tale om en mindre rose på 90-120 cm, remonterende, stærk duft og næsten fyldte blomster.

Jeg tror de to kunne klæde hinanden... Jeg drømmer ihvertfald. Men det er svært, for der findes fastisk ikke ret mange slyng/klatreroser, som er remonterende, har kraftig duft og fyldte blomster... Det er mange ønsker på en gang, jeg ved det godt...

To andre steder i haven har jeg plantet "Alchymist", som ikke er en historisk rose, omend den stadig dufter.

Drømmen er at vores morgenkrog bliver indhyldet i rosenduft, så det bliver endnu mere attraktivt for os at sidde i den lille krog.

Og jeg HAR fået "lov" af min mand, der dog ikke mente jeg skulle bruge HELE lørdag aften, på at søge efter den HELT rette klatrerose... Det bliver spændende at se, om jeg reelt også ender op med de to nævnte...

Forårsuro...

Ja, den følelse kender de fleste havefolk vel efterhånden i disse dage, men temperaturen er stadig Sibirisk frem for dansk forår...

Det på trods, har jeg nu alligevel rumsteret i garagen her til formiddag, godt pakket ind i skiundertøj, tykke sokker, vinterstøvler og vanter.

Jeg har kontrolleret at mine dahlia-knolde ikke er frosne, for der har virkelig været koldt. Den ellers frostfrie garage har været under nul. Beviset fik jeg da jeg ville plante nogle stedmoderblomster ud, og deres rødder i potterne var delvist frosne...

Men de blev plantet ud - lige nu står de dog stadig i garagen for lige at komme sig efter omplantningen - om en uges tid flytter jeg dem ud i indkørslen.

I indkørslen er planen til sommer at have det gule-orange bed. Nogle af krukkerne har stået i indkørslen vinteren over, så jeg gravede det gamle café-bord og tilhørende stol frem allerede i dag, og rokerede en smule rundt på det. Det blev ganske fornuftigt, men jeg glæder mig til højere temperaturer, så jeg kan få lidt mere liv derude.

Lige nu er det hvid klokkelyng, lys rosa alm. lyng samt en vintersnebolle, der er i krukkerne - men i de nuværende temperaturer blomstrer de jo alligevel ikke, så det går nok at blomsterne endnu ikke er afstemt i de gule og orange farver.

Jeg fik endelig også omplantet den sidste af de to kamelia der er "adopteret" fra planteskolen og sået to slags tagetes. Garagen ER for kold til at spire frø må jeg erkende, så de er midlertidigt flyttet ind i udestuen, som er omkring 18 grader pt. Men nu er "Eskimo" og "Orange Boy" sat i gang - der står på posen de kan spires fra februar, men skulle det vise sig være for tidligt, så har jeg ikke gang brugt halvdelen af hver portion, så der er frø i det tilfælde spiringen mislykkes.

Efter den runde var jeg nu også selv en menneskelig istap, omend kun en brøkdel af uroen mættet...
Som så mange andre, glæder jeg mig til den første weekend i marts, hvor der for alvor kan komme gang i løjerne. Jeg har ihvertfald mentalt afsat den weekend til at rode og rumstere i haven-

En frøken flytter ind

Ja, hvis min regnvandsamfora skal have et navn, er det jo væsentligt at vide om den er af han- eller hunkøn. Med de former kan det kun være en "hun" - og frøkenen er ved at flytte ind.

Vi fik den løftet over stakittet i går, og i dag fik jeg så det sidste plastik af den. Jeg har dog ikke tilsluttet den endnu, jeg mangler en tilslutning med overløbssikring, så sådan en skal jeg på jagt efter - og der er jo tid endnu til der skal vandes, så jeg når det nok.

For nu, står hun i sit hjørne, og det er allerede nu en væsentlig forbedring efter den grønne rædsel...

Senere på året, skal der også fikses andre "øjnbæer" på terrassen....
En tidligere ejer fik den geniale idé, at plante hæk på den ene side af stakittet. Det betyder jo så, at det stakit ikke blev malet, da man skiftede farve fra hvid til grøn, og den del der ikke fik træbeskyttelse er virkelig slidt - det er den del der fik, så også, for det er mange år siden, det stakit har hilst på en pensel.

Samtidig fik man også den idé at sætte plader af bark i mellemrummet i stakittet. Det er ved at gå til, sidder skævt og er egentlig bare ikke kønt...

Det tomme hjørne I kan se på billedet har jeg forsøgt fylde ud med klematis - drømmen var, at de skulle vokse op og hen over affaldscontainerne der står i et bygget luk-af på den anden side - men ingen af de 3 klematisser vil ret meget - så nu til sommer planter jeg en busk, magen til de der er sat i forvejen. Det er snedrivebuske, og de er ikke engang specielt velegnede til klippet hæk - endnu engang understreges det, at den tidligere ejer ikke har tænkt ret meget over, hvad det var der blev lavet... Men vi klipper den efter afblomstring, og hvert år i maj står den med de smukkeste "snedriver" - det er SÅ smukt i skumringen, så derfor får den lidt sære konstruktion med både hæk og stakit lov at overleve.

Den del af stakittet der pt er grønt, er så det hvor vil vil pille plankerne ned, og sætte pænere op. Det er også her jeg vil lave "amagerhylde" - jo det skal nok pynte :-D
Som I tydeligt kan se, så har man ikke engang malet helt ind i hjørnet - nej, grundighed og sans for detaljerne har ikke præget løsningerne her - men det er på vej!

Siden orkidé-indlægget har endnu en taget livet af sig selv. Da jeg skrev indlægget havde jeg lige vandet dem, og den nu afdøde så sund og rask ud... Nu ser den sådan ud:

Suk! Det er lige ved jeg tror der er noget i luften her i huset de ikke kan tåle....

For nu er slutte "oppe" - så er her et billede af noget af det jeg virkelig ser frem til... Nemlig de franske anemoner. Og dette foto ER min egen anemone OG mit eget foto - det er ikke bøffet på nettet!

Liebe Frau, guten Tag. Ich heisse....

Regnvandsamfora!!!!!!!! (Det er så moderne at navngive sin bil, jeg overvejer at at navngive min regnvandstønde...)

It's here - it's here :-D

Jeg kom hjem og blev mødt af DETTE syn i indkørslen....

NAMME NAM!! Den store firkantede boks på toppen, er den på ingen måde overdimensionerede kasse til messinghanen ;-) Jo jo - de tyskere forstår skam pakke tingene ind...
Det sorte plastik er sprættet op, og jeg kan sådan set godt løfte amforaen - den er pakket ind i en gennemsigtig pose inden under den sorte plast, men den er for bred til havelågen... Så jeg må lige have min mand til at hjælpe mig med at løfte den over stakittet, og SÅ skal jeg nok knipse billeder af skønheden på sin plads.

Jeg var ellers ved at lade op til en ordentlig skideballe til fragtmanden... De ringede i fredags, om de kunne levere den mandag mellem 8 og 16... De skulle nok ringe en time før de kom.... Tiden gik og nul mobil der bimlede, og nul amfora til mig.... Så var ikke en happy camper, men så kom jeg hjem i dag til ovenstående syn i indkørslen - og var sjovt nok ikke i tvivl om, hvad der gemte sig bag den sorte plast....

I går var jeg en kort runde i haven med kameraet - en gennemgående interesse hos diverse havefolk, er fotografering, og gerne med makro - jeg er ingen undtagelse. Jeg var faktisk grebet at en gal paparazziiiii, længe før jeg fik have!

Det eneste jeg synes jeg kunne spotte var denne orange krokus, der lyser flot op og trodser sne og frost.

Jeg kan afsløre at det er svært nok holde makrolinsen stille nok når det ikke er minusgrader ;-)
Jeg skal ikke afvise, at kulden også havde indflydelse på "motiv-øjet".

Og så lige et reklameindslag for en give-awaykonkurrence - men nu ikke for mange deltagere - jeg vil jo gerne have en chance for at vinde ;-)
Præmien er ikke mindre end fire forskellige sorter af stedmoder og hornvioler - de er SÅ smukke!!!

Kollektivt Harakiri

Harakiri blev ifølge wikipedia begået af samuraierne for ikke at falde i fjendens klør!

Jeg kan høre det ske - hver gang jeg nærmer mig, kan jeg høre de trækker deres samurai-sværd frem og begår harakiri for ikke at komme med mig hjem...

Hvad jeg fabler om? Orkideer!

Jeg ELSKER orkideer - sådan en snehvid phalaenopsis, en lilla dendrobium eller en vanilie-duftende orkide. De er så smukke.

Men det er nok den eneste plante jeg ikke kan holde i live. Jeg har kogt vand og ventet tålmodigt på det var nedkølet, jeg har brugt regnvand, som jeg har ventet på fik stuetemperatur, jeg har vandet hver 10. dag i 10 minutter - ja æggeuret var i sving.

Men ikke på vilkår om de vil overleve ved mig. De får ikke direkte sol, de står ikke i vand, jeg har prøvet glemme dem, sat dem i skammekrogen - hystaderne dør.

Det har stået på i omkring otte år nu - så derfor begynder planterne begå selvmord når jeg nærmer mig - sådan føles det ihvertfald. Øv! Jeg har lige smidt fire mere ud!

Nå - forleden faldt jeg over ny inspiration. Vi skal alligevel igang med at istandsætte stakittet mellem terrasse og vej, og så fandt og huggede jeg inspiration hos Frøken Solhat - så når stakittet bliver sat i stand, og der alligevel skal indsættes vandrette støttebjælker, skal de da bruges som en slags indbyggede hylder. Det er da så oplagt som noget kan være!

Ser for mig et stakit med små potter, sjove sten, klunsede vaser og andre sjove sager. En slags amagerhylde på terrassen om man vil.

Nu MÅ den der sibiriske kulde godt snart forføje sig, så vi kan komme ud og i sving!

God weekend!

Hittebørn og Arvestykker

Når man sådan putter haven, så må planterne vel også være en slags børn? Og nogle af dem dermed også en slags hittebørn... "Min" planteskole er et himmerige at ose rundt i. Der er selvfølgelig alle de sunde, raske og velvoksne planter til små fornuer, og når man endelig når til kassen er øjnene som regel mætte.

På "min" planteskole kan det dog godt betale sig at have vågne øjne, når man når til kassen. Her står nemlig alle de små og forhultlede planter og skårne krukker. De tre krukker herunder har jeg således ialt smidt en 20'er for. De har charme synes jeg - et par små sommerblomster heri imellem de store krukker til sommer. Eller på havebordet. Til en 20'er går det nok.

På denne facon har jeg fået et par flotte klematis og et par kamelia. Planterne er billige - som oftest en 10'er stykket, men det forståes at der ikke på samme måde er gro-garanti på disse skravl, som planterne til fuld pris.

Den ene klematis overlevede ikke, men den anden trives flot. De to kamelia som mine forældre fandt til mig i december, står forhutlede i min frostfrie garage for at komme sig godt igennem vinteren. De skal nok komme sig, den viste herunder er den mest forhutlede af de to - den står med friske bladknopper, så den skal nok blive stor og fin med god og kærlig pleje.

Den lyseblå krukke er iøvrigt arvet fra Bedstemor. Den er smårevnet og skåret, men så længe den holder sammen, så er jeg glad.
I samme ombæring får I et billede af de arvede sandstenskrukker fra Farmor - de blev leveret med husløg i, så de får lov blive i fred deri. Den blå/hvide relief-skål er helt igennem plastic-fantastic - men den er skøn og jeg elsker den. Den står pt med nogle ret flade stedmoderblomster i - de skal nok rette sig, når den sibiriske kulde slipper. Den er også arvet fra Farmor. Hun glædes over at hendes krukker gør stor glæde her.

OG nu fandt jeg ud af, hvor jeg har tyvstjålet ideen med collager - den er skam også fra Hr. Dalby - men min liste med haveblogs er udvidet drastisk de sidste par uger, så mon ikke andre også snart byder ind med inspiration til min terrasse og have...