Viser opslag med etiketten snedrivebusk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snedrivebusk. Vis alle opslag

lørdag den 20. oktober 2012

Præstationsangst...

På vegne af min have, kan jeg godt få præstationsangst... Sådan en blog om en ordinær paracelhushave kan da ikke trække mange læsere, når man nu i blogland har folk som Claus Dalby eller gudsbenådede fotografer som Signe på Signe's Vals, eller folk med fantastisk sans for æstetik såsom Lene Bag havelågen og mange mange MANGE andre i blogland......

Men SÅ er det heldigt mine planter ikke har det samme problem, ikke!! Jeg skal bare lære at se det - jeg har været på lektion i dag! Se selv.......

Rosen Glamis castle leger stadig sommer - men blåbærrene er tydeligt godt på vej i vinterhi - kontrasten er stor og smuk!

Min Pinky Winky hortensia kommer for alvor til sin ret i disse dage - mange hortensiaer er nærmest færdige for i år, men jeg synes denne bliver smukkere for hver dag der går.




Snedrivebuskene er langsomt på vej i vinterhi også - der er alt fra stadigt grønne, frodige blade til gule færdige

Stokrosen kæmper endnu og lader os blive i troen på sommer - og med det vejr vi har haft i dag, er det godt nok også tæt på...
Min nyplantede sølvlys blomstrer stille og fint i sit hjørne - den lader til at trives og glæder mig til at den for alvor kan folde sig ud næste år

søndag den 29. april 2012

Gaveregn

Mens "alle andre" tilsyneladende er til plantemarked i Lyngby, holder vi fridag. Jeg havde en prøve-eksamen i fredags og efter en uges forkølelse/influenza var det ikke lige det jeg havde mest lyst til, men jeg bestod.
Igår havde de jo lovet herligt vejr, men det var aflyst og erstattet af regnvejr. Jeg fik dog igår alligevel sat de mange tete-a-tete løg (min mand svingede spaden), han flyttede en klematis og jeg fik lagt de mange hvide perlehyacinter.

Her til formiddag er der til gengæld dejligt solskin, så senere i dag skal græsset klippes og min fat-boy hængekøje slippes fri af sit vinterhi. Jeg glæder mig til at ligge derude og nyde livet!

På terrassen blomster "snedrivebuskene" så smukt lige nu. De kaldes sådan, fordi de især om aftenen ligner buske med sne på de lange grene. Det er dog så svært at fotografere, men her er et par vellykkede billeder af blomsterne i formiddagssolen... (Husk - de kan vises større - det vinder de meget ved)



I den forgangne uge har vi også haft besøg af mine forældre (igen) - den ene halvdel skulle på konference - den anden ryddede op i vores haveskur, mens min mand og jeg passede vores respektive jobs. DET er da luksus at komme hjem til at skur, der er ryddet op og alt det der skal køres på genbrugspladsen sorteret fra!!!
Derudover fik jeg af min mor foræret fem kobjælder - her ses de tre lilla, fik også to hvide, men de er afblomstrede allerede


Til venstre her ses min magnolie "Stellata" som jeg også fik af mor - i den højre krukke min rose Gruss an Achen (som faktisk også er en gave fra min mor - fik den i 2010) og i den forreste krukke er mine franske anemoner godt i gang med deres fine løv

I den høje krukke har jeg en klematis - derfor fik jeg obelisken/plantestativet af min mor, så den har noget at slynge sig omkring

Med fra sin egen have havde hun almindelige skovanemoner - jeg har ikke en eneste almindelig anemone i haven, så jeg har fået to bakker hjemme fra mors have. Herligt! Håber de trives her, så jeg kan få masser af dejlige anemoner.

Mine tete-a-tete er sat og lyser godt op i et mørkt hjørne allerede i år. Til 30,- lyser den gule farve godt op i hjørnet.


Og så lige et enkelt, sjældent indendørs billede.

Denne "vase" er fra min farmor. Da hun og min farfar boede på gården, arbejdede min farmor med at tage prøver for det lokale mejeri. Det foregik i disse små glasflasker.
I mange år har kurven med flaskerne stået i hendes kælder. I julen '11 fik jeg lov at få dette sæt. Jeg forklarede hende at jeg ville bruge den som vase.

I går fik jeg plukket tulipaner fra mit "plukkebed" og her til morgen kunne vi så nyde synet af de 12 tulipaner der over natten har udviklet sig meget

Så jo - alt i alt en gaveregn der vil noget - det er måske ikke voldsomt dyre sager, men det er ting som jeg har ønsket mig og "vasen" fra min farmor  har en familiehistorie - både mine forældre og jeg kan jo huske de prøver og min farmor synes det var en sjov idé at hendes gamle prøvesæt ny fik nyt liv som blomstervase.
Meget passende, når det nu primært er fra min farmor jeg har arvet min blomsterkærlighed.