Viser opslag med etiketten Hosta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hosta. Vis alle opslag

søndag den 15. april 2012

Det er med tungt hjerte...

At jeg har besluttet IKKE købe en magnolie-busk til hjørnet (venstre side af billedet) her...

Vi kan alligevel ikke se det ret godt fra stuen, og når de blomstrer er det jo sjældent vejr til at sidde ude og nyde det... Derfor er 599,- i Bilka lidt for dyrt synes jeg. Selv om det reelt ikke er dyrt for en magnolie, så er det bare mere end jeg vil give for en busk til et hjørne vi ikke ser så ofte i blomstringstiden.

Derfor tænker jeg mere over i en hyld - de er jo ret smukke når de blomstrer og hyldeblomstsaft er jo bare lækkert. Det sker jo også i ny og næ jeg drikker en hyldebærtoddy. Dog ikke så ofte. Med i overvejelserne er også et japansk kirsebærtræ, en kejserbusk, eller et af de få selvbestøvende kirsebær der kan købes... Mulighederne er mange...

Efter efeuen er pist-borte, mangler der lidt noget i hjørnet til at lukke af igen. Sådan føles det ihvertfald lige nu - det kan selvfølgelig godt være, at vi vender os til at det er mere åbent end før.

I hjørnet beholder vi ihvertfald vores flotte træ. Det er så smukt når det blomstrer. (men nu kan jeg selvfølgelig ikke finde et billede af det)

Jeg har tre-fire klematis jeg gerne vil flytte - jeg forestiller mig at plante dem omkring træet. De ville ikke blive så svedne i hjørnet som på deres nuværende placering, og den nuværende placering betyder at de SKAL flyttes.


Langs den del af stakittet der stadig er flaskegrønt, har jeg tænkt mig plante mine hosta som jeg er ved at spire fra frø. De kan jo godt lide den flimrende skygge de ville få på denne placering og kan måske også hjælpe med at holde skvalderkålen nede.

Derudover så bød min lørdag på dette:

I dag har jeg derfor nøjedes med at klippe roserne ned og få min mand til at fylde muld i de sidste tomme krukker. De er således klar til diverse dahlia når knoldene er spirede. Resten af dagen er henlagt til sofa-hygge ;o)

onsdag den 22. februar 2012

Det vælter ind med "lykkepiller"


Mit postbud har de sidste par dage været forbi med frø... Dog ikke frø jeg har købt! Men frø jeg har vundet og fået af skønne have-bloggere.

Den første var som tidligere nævnt fra Akelejer og andet hvor jeg fik disse fine fire frøposer - specialdesignet til give-away og alt muligt! Meget fornemt!!


Så faldt jeg over en blogger, der selv såede hosta! Jeg vil gerne supplere mine bede med en enkelt eller to krukker med hosta, så da hun skrev hun havde flere frø til interesserede sendte jeg da fluks en mail - det kan jeg se rundt omkring at andre også har - den grønne kuvert med sølvtusch-skrift har jeg da set et par andre steder også... Jeg har ikke sået endnu, så til da kan du følge hendes succes her.






I sidste uge var Signe fra Signes Vals så letsindig at nævne hun havde frø til den hvide lupin "Noble maiden" til overs... Jeg kan ikke stå for hvide blomster og ved LIGE hvor de skal bo... Derfor meldte jeg mig som interesseret - interessen var dog så stor, at hun blev nød til at trække lod... Men pokker om ikke jeg var med i den heldige pulje - igen :-D
IGEN med hjemmedesignet frøpose og kort...

Det ER da imponerende!!

Antallet af faste læsere på bloggen her, stiger stille og roligt... Det er lige ved jeg snart skal overveje en give-away selv...
Heldigvis høstede jeg i efteråret store mængder frø fra en mørkerød solsikke og ligeledes fra en 2½ meter høj solsikke... Kunne det være noget folk gad at vinde?

Jeg vil tilbage til min dyne og passe min lede forkølelse (influenza?) - men hellere nu end om 2-3 uger hvor jeg har besluttet det er FORÅR!!

Tilføjelse: solsikkerne hedder henholdsvis "Moulin Rouge" og "Skryscraber" - google dem eventuelt eller stay tuned for billeder :-)

Billede af Moulin Rouge, lånt på nettet - bliver en god meters penge høj og sætter flere blomster pr. plante.