Netto er og bliver faktisk en af de bedre butikker til tilbehør til have og terrasse hvis man lige har øjnene med sig...
Således er jeg nu et zink-bakke-bord rigere, til den rimelige sum af 149,- - med tanke på hvad zinkbakker normalt koster, så er 149,- for en zinkbakke på 60 cm. i diameter og et stel en ganske fin pris. Samtidig er det umanerligt nemt at have med at gøre - man folder bare stellet ud, fæstner en hægte, lægger bakken på og voila....
Jeg har stillet det sammen med de blå krukker - de blå farver passer flot sammen med zink.
Jeg er ikke 100% tilfreds med opstillingen endnu - dog primært på selve bordet. Hvor den store zinkbalje står lige nu, regner jeg med at stille en nummeret mindre med hvide liljer i... (den der blev plantet til forleden)
Senere kommer også en stor zinktønde med en hvid hortensia i, som hen på sensommeren skifter farve til pink.


Min plantereol fra Bilka er også på plads, men her er jeg heller ikke helt tilfreds med opstillingen af krukkerne. Heldigvis er de færreste plantede til endnu, det venter jeg med til opstillingen er på plads. Min lillebror har kærligt døbt reolen "plantealteret" - så sådan omtales den fremover herhjemme ;-)

Det fugtige vejr byder ofte på gæster her i haven - jeg er ikke ubetinget begejstret for dem - sidste år åd de tre dahlia selv om de stod i krukker, så jeg kæmper lidt med dem for at holde dem i bedene og ikke i mine krukker. Vores yngste niece elsker at give dem navne som vi så skriver på med sprittusch. Det er dog længe siden vi har set hverken "Søren Brun", "Vanni" eller "Kurt" - både vi og naboen havde fornøjelsen af at hilse jævnligt på "Vanni", men det er desværre længe siden vi har set hende...