DET måtte jeg prøve, men med lidt skepsis - for jeg synes ofte det forholder sig således, at de "gør-det-selv" ting man ser i diverse blade, sjældent bliver ret flotte...
Men for en gangs skyld blev det rigtigt fint. Så da en veninde spurgte om ikke jeg ville lave en til hende i år, da sagde jeg selvfølgelig straks ja!
Man tager en halmkrans, en hulens masse flotte julekugler i ens favorit-farve og i forskellige størrelser - med mindre man går efter det mere ens look. Og så limer man. Jeg foretrækker at bruge limpistol fordi limen hurtigt tørrer.
Jeg lavede to kranse sidste år - jeg fik derefter et tip om, at vikle satinbånd om kransen i samme farve som nogle af kuglerne så man ikke ser så godt, hvis der er "huller" i kuglerne.
Billederne viser lidt af de forskellige steps - det er en god idé at sætte bånd på til ophængning før man limer kugler på - ellers vil det nok blive svært. Det huskede jeg dog allerede første gang.
Denne røde krans er til min veninde.
De næste par billeder er fra sidste jul og viser lidt af processen og resultaterne fra sidste år.
Der skal flere kugler til, end man regner med. Jeg har i gennemsnit brugt tre rør, tre pakker i mellem størrelse og tre pakker i den lille størrelse. Samt en god del lim, til limpistolen.
Det kan godt være lidt svært at vurdere afstanden mellem kuglerne, men læg dem eventuelt ud omkring kransen først, så kan man bedre vurdere om der bliver for stort et hul til sidst. "Mål" også gerne på kuglen hvor langt op limen skal placeres på kuglen, inden du pladrer den til i lim.
Jeg fjerner de små metal-dupper, der sidder på kuglerne til ophæng. De er nemmere at lime fast på kransen uden.
Efter nogen tid, er man færdig - jeg prøver at holde det lidt tilfældigt med placering af farver og størrelser.
På denne i guld, rød og brun kan man godt skimte, hvorfor jeg fik tippet med at vikle satinbånd om i en af farverne, da men kan skimte halmkransen visse stedder. Det er så gjort på den røde krans jeg har lavet i år.
Den bedste kompliment af alle: min mand synes jeg skal lave en mere kun i rød til os selv. Vi har beholdt den sølv/hvide/lyserøde jeg lavede sidste jul, men jeg vil gerne give ham ret i, at den i helt rød, er mere klassisk jul.
God lime-lyst!
Den røde er også min favorit. Jeg går og lurer på at lave en med årstidens bær og kogler, men har bare ikke den største fidus til mine kreative evner.
SvarSletØvelse gør mester, og man lærer hver gang man prøver
SletHun er bare SÅ heldig, din veninde!
SvarSletDet er mit indtryk at hun synes ja ;-D
SletDen røde farve matcher veninden ;P
SvarSletPræcis ;o)
SletFlot arbejde!!! Den sølvfarvede og lyserøde passer fint til den populære franske boligstil :-)
SvarSletKh. marlene
Tak - og ja det har du da ret i - kan lige se den hænge over en skrammet hvid kommode pyntet med zinkfad, hyacinter mv.
Slet