Viser opslag med etiketten Falstaff. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Falstaff. Vis alle opslag

søndag den 19. maj 2013

Sååå kom regnen...

...skylle'd Peter ned....

Og tulipanerne hænger lidt med hovedet - men mon ikke de også sætter pris på lidt regn, når det kommer til stykket...


Akelejerne i det lyserøde bed, har blomstret et par dage, og er næsten ved at visne allerede pga. varmen... Men der er heldigvis masser af knopper på vej.

Regndråber på bordet

Jordbærrene blomstrer - mums!

Det samme gør naboens æbletræer - så smukt et syn fra stuevinduerne

Svigermors ramsløg stortrives

Og sidst men ikke mindst - så er roserne i krop - glæder mig til de springer ud!
Her først er det Gruss An Achen

Og her er det Falstaff der er godt på vej med store knopper

Ha' en dejlig regnvåd pinsesøndag - ihvertfald her øst for Storebælt - har godt set billeder på Facebook med ture til Løkken Strand og masser af is.

torsdag den 5. juli 2012

Nye partnere

De røde liljer er nye - jeg har ikke haft dem før, men jeg håbede de ville passe rigtigt smukt sammen med min røde Falstaff rose, som jeg har haft en enkelt af i nogle år nu.

Rosen har blomstret nogle dage - det første billede her er fra d. 30 juni. 



Så kunne jeg i det mindste nyde rosen, mens jeg stadig ventede på liljen - men allerede d. 3 juli kunne jeg jo se på liljeknopperne, at de nok ville passe rigtigt flot sammen.



Og så i dag måtte jeg spændt ud på terrassen og se, om ikke liljen endelig havde foldet sig ud - og sørme så - og jeg synes personligt de passer virkelig perfekt sammen.
Liljen har en meget sart duft, og jeg synes både højde, form og farve passer smukt sammen med min klassiske, røde rose