søndag den 23. juni 2013

Inspirationstur

I den forgangne uge har jeg været i Jylland ved mine forældre.

Den ene dag kørte min mor og jeg op på deres lokale planteskole og osede. Da jeg jo ikke rigtigt kunne købe noget med hjem, måtte jeg nøjes med at tage billeder af lidt stauder som jeg så kan ønske mig.

Jeg tror det vil passe ret godt med, at den "tomme have" her i juni måned kan fyldes op med en smuk rosenkrave. Som navnet indikerer, tror jeg den vil være rigtig sød i det ene af mine to rosenbede med lyserøde roser.


En anden silkepæon som tilsyneladende blomstrer efter Sarah Bernhart er denne fantastiske skønhed - som virkelig lever op til navnet... Bowl of Beauty! Ikke nok med den er smuk, så dufter den fantastisk! Og blomsterhovedet er bestemt ikke lille!

Derudover forelskede jeg mig i lidt flere storkenæb, men dem nøjedes jeg med at fotografere planteskiltene.

Ak ja - ønskelisten som haveejer tømmes vist ALDRIG!

Hjemme igen, åbnede jeg terrassedøren til liljer der blomstrer, bagdøren til et hav af roser, og langs mit stakit et par forskellige riddersporer. Men det må I vente med at se til en anden god gang...

3 kommentarer:

  1. Et par fine blomster.
    Jeg har rosenkrave, den er bare smuk.
    Den anden kender jeg ikke, men den er virkelig og smuk.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme- og tak for dine altid søde kommentarer - jeg må da lige holde lidt ekstra øje om du har vist billeder af dine rosenkrave på din blog? For ja - den er virkelig sød. En robust margurit kan den jo beskrives som.

      Slet
  2. Hold da op hvor er den Pæon smuk!

    SvarSlet