torsdag den 26. juli 2012

Haveudflugt

For nylig fik jeg mulighed for at genbesøge den have der i den grad har inspireret mig i min kærlighed til liljer...
Som ung teenager besøgte jeg haven første gang. En stor, smuk have med liljer så langt øjet rakte. Flere 100 liljeløg!

Parret der ejer haven, er nu henholdsvis 88 og 89, så der er skaleret en smule ned - men ikke meget faktisk. Og planterne i haven er SÅ smukke og flotte!! Jeg har lang vej endnu...

Så her kommer et lille bitte udpluk billeder fra en fantastisk have!

Ialt tre planter hortensia - over en meter høje!

Jeg MÅ vide hvad sorten hedder - den er intet mindre end FANTASTISK!! Hvert blomsterhoved er på størrelse med mit hoved....

Mariehønerne boede i blomster-hovederne i stor stil


Den smukkeste solsikke jeg nogensinde har set - hvis nogen igen kender sorten, vil jeg frygteligt gerne vide hvad det er for en ;-)



De "almindelige" solsikker var godt og vel omkring 2½-3 meter høje og utroligt flotte i denne lidt sarte gule farve


Disse mennesker er så varme og hjertelige - og deres have er hverken dyr eller "indrettet" - men den er SÅ skøn - den stemning de har skabt i deres have, ville jeg så frygteligt gerne opnå i min egen have - men mon ikke ens indstilling til livet er et godt skridt på vejen...

Jeg er glad for at have fået lov til at opleve haven igen som voksen haveejer! Og priviligeret at have mødt disse mennesker!

8 kommentarer:

  1. Ih, sikke nogle dejlige hortensiaer!!

    Jeg tror også at ens indstilling til livet og væremåden kan afspejles lidt i havens indretning. Man får ofte en fornemmelse af hvordan en person er, når man har set huset og haven:_)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også - haven er skøn at være i bl.a fordi de er så gæstfrie og varme

      Slet
  2. Wauw sikke nogle helt fantastiske hortensia, dejligt parret stadig kan passe deres have, trods deres høje alder, det må være inspiration for os alle ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sønnen hjælper nu dog en smule men de insisterede på omkring 50 m2 kartofler og ikke kun græs ;o)

      Slet
  3. Jeg er også vild med de store hortensiaer. Dit billede med det hvide hoved og den lille mariehøne er dagens bloggerbillede i mine øjne!
    Det er bare så flot! Den rosa solsikke er også smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op - tak :-D
      Med alle de smukke smukke billeder i blog-land er det et kompliment der vil noget :-)

      Slet
  4. Mon ikke hortensiaen er "Annabelle". Det ligner den i hvert fald.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror du har ret - det kunne godt passe med plantens højde og blomstringstidspunkt når jeg læser om den :) Tak

      Slet