mandag den 22. juli 2013

Sommer i Danmark

DET er der vist ingen der benægter.

Danmark er dejligt - sommeraftner på terrassen med rødvin, kolde drinks, bål og olielamper.
Lange, varme dage hvor især hotensia-planterne tigger om vand.

Men vi kan vist alle blive enige om, at Danmark ER dejlig om sommeren!

Se selv....

De remonterende roser gør klar til anden parade


Solhatten Piccolino er så fin og lyser flot op

Mmm... Friske og søde

 Kæmpeverbena mod den danske, blå himmel

De randblomstrende hortensia står smukt - men de er godt nok tørstige

Dahlia gør klar til sensommerens blomsterhav

Selv roserne kommer på besøg fra naboen - vores menneskenaboer er nu også dejlige, gæstfrie mennesker

Bål må der til på de lange, lyse men lidt kølige aftner

Personligt synes jeg, vi har verdens dejligste terrasse - omend lidt rigelig varm om eftermiddagen i disse dage

Så er det godt, man kan søge en skyggekrog

Mere hygge på terrassen 

Mere bål - brændet er mine forældres gamle bøgetræ som nok var flot, men som tog al lys og nærring fra en god del af deres have
 Men mon mine roser nogensinde bliver pæne igen... Måtte klippe dem voldsomt ned pga. "pest" - de blomstrer ret godt egentlig, men de er noget splejsede at se på...

torsdag den 11. juli 2013

Rapport fra det nye bed...

Eller - nyt er det jo ikke helt længere. Det har nogle måneder på "bagen" og vokser stille og roligt til.

I år er rionettet dækket af ærteblomster som vælter frem, og klokkeranter, som jo ikke blomstrer endnu.

I selve beddet er der jo roser, som jeg har vist et par gange, men de er flankeret af Geranium "Summerskies" - jeg synes selv de er smukke naboer - men døm selv!




Og så en rigtig sjov, spøjs ting! Jeg har en blå klematis i en krukke (den blå klematis ved siden af det lyserøde bed er overraskende sødt) - men det spøjse er, at blomsterne på planten er forskellige farver. Nogle af dem er næsten lavendelblå, mens andre er blå som i blå-himmel men lidt lysere.

Det har jeg ikke oplevet før, at samme plante har forskellige farvede blomster. Inden for samme art er det absolut forventeligt, men på samme pante synes jeg det er ret sjovt. Og flot!



Min første mistanke var, det skyldes solblegning eller lignende, men blomsterne er sprunget ud på samme dag. Men flot er det i mine øjne.

tirsdag den 9. juli 2013

En kæmpe, der lever op til sit navn...

Jeg har nogle kæmpeverbena i en krukke - men jeg skal LIGE love for, den lever op til navnet - den er over 1,7 meter høj allerede!
Så den står bagerst i det "blå krukkebed" - den danner et flot bagtæppe.

Og når man går tæt på, er den også enormt smuk!

Kvaliteten af det følgende billede er lidt mere grynet, men det er knipset med mobilen - men det bliver verbenaen ikke grimmere af

Og så er det jo ikke mindst nu, ærteblomsterne vælter frem.
Ååååh som de dufter - og så MÅ man jo elske en blomst som bare sætter endnu flere blomster, når man klipper fine buketter


Håber I kan følge med i haverne - der sker så meget nu - men lidt regn ville dog være godt snart :)